Er samarbejdet på byggeprojektet blot varm luft?

Skrevet af Stina Trojlsgaard

Udgivet på BuildingTech

Er samarbejde mest af alt noget, vi bare beskriver i et tilbud, men som aldrig foldes helt ud? Vi kan gøre langt mere, end vi p.t. gør, og det er et skråplan at undlade dette, for det koster byggeriet store summer. Sådan lyder opfordringen fra direktør og partner i LivingLean, Stina Trojlsgaard, i dette synspunkt.

Jeg har meget stor respekt for den tekniske kompleksitet, der er i et byggeprojekt, men jeg ved også, at menneskeprocesserne er mindst lige så komplekse. Byggeri skabes af mennesker, og derfor er det lige så vigtigt, at der er solide aktiviteter i byggeprojektet, der sætter fokus på samarbejdet, som får det til at køre hele vejen.

Allerede i projekteringsfasen bør der tages tidlige initiativer, der planter kimen for et godt samarbejde, således at der på linje med andre indsatser i byggeriet, bliver sat ressourcer af til, og lagt en plan for, hvordan der skal arbejdes aktivt med at skabe et godt samarbejde. Sådan at godt og sundt samarbejde bliver en del af projektets kultur – som kendes og ejes af alle. 

Dårligt samarbejde er dyrt

De fleste har prøvet det – det dårlige samarbejde og konsekvenserne af dette. Den skarpe tone, konfliktoptrappende mails, unødig brug af projekttimer på lange møder, kontrol og manglende trivsel blandt projektdeltagerne. Gang på gang ender vi i samme blindgyde som tidligere, med tvister, hårdknuder og alt for mange fejl grundet manglende samarbejde, manglende kompetencer mv. Og tallene for, hvad manglende samarbejde, teamkonsolidering, rolleafklaring, forventningsafstemning mm på byggeprojekterne koster byggebranchen, er skræmmende. Ifølge hvidbogen »Mediation i et samfundsøkonomisk perspektiv« bruger danske virksomheder årligt næsten 20 mia. kroner på rets- og voldgiftsager. Det svarer til, at virksomhederne gennemsnitligt bruger 8,2 pct. af deres resultat, efter skat, på konflikter. I byggeriet er dette tal oppe på 14,1 pct. (!). Dertil kommer alle de skyggetal, som ikke kan læses i statistikkerne; spildte projekttimer, fejl, mangler og manglende produktivitet ikke at forglemme. Det er ærgerlige penge, som i stedet kunne bruges på mursten og bedre byggerier – til gavn for os alle. Vi kan få langt mere ud af en struktureret og vedvarende indsats, som ikke styres af tilfældigheder. 

Derfor undrer det mig, at vi på byggeprojekterne kun i begrænset omfang sætter fokus på de ’menneske-relaterede' processer. Og særligt, når vi alt for ofte oplever, at de knaster og konflikter, der er på byggeprojekterne, handler om menneskene om bord på projektet: personligheder som ikke kan sammen, uklare roller, clash mellem virksomhedskulturer mm. Det kan sagtens være, at uoverensstemmelsen udadtil handler om økonomi, men i bund og grund handler det om de mennesker, som er i projektet.

Den tidlige indsats

Der er i min optik slet ingen tvivl om, at der er en hel række fordele ved at indtænke tidlige samarbejdsindsatser i byggeprojektet, og at det gavner projektet på kort såvel som på lang sigt - og tilmed skaber trivsel blandt projektdeltagerne. Jeg mener, at følgende indsatser er nødvendige på et byggeprojekt:  

  • At der iværksættes en plan for samarbejdet, som ejes af bygherren og som involverer alle øvrige aktører. Planen skal indeholde aktiviteter, der er datosat og aftalt på forhånd.

  • At projektet opstartes med en workshop, hvor parterne forventningsafstemmer omkring projektet, så projekts fokusområder foldes ud fra start. Ligeledes at roller og ansvar tydeligt afstemmes, og at spilleregler for godt samarbejde og kommunikation aftales fra start.

  • At der etableres et aktivitetsspor for det gode samarbejde med løbende samarbejdsmålinger, hvor temperaturen på samarbejdet kontinuerligt afstemmes og statusmøder afholdes. Her er det muligt at afstemme samarbejdet løbende, og tage evt. uoverensstemmelser i opløbet.

Omfanget af aktiviteter afhænger naturligvis af byggeprojektets omfang og kompleksitet, men selv små byggeprojekter har brug for - og gavn af - ovenstående aktiviteter. Opfyldes dette er rækken af fordele stor. Ud over, at det er langt mere tilfredsstillende at være del af et projekt med en god og sund samarbejdskultur, så viser studier, at effektiviteten også påvirkes positivt; tilfredse medarbejdere har større motivation til ’at give den en ekstra skalle’, end utilfredse medarbejdere har, hvorfor både effektiviteten og kvaliteten kan løftes. 

Så hvorfor gør vi det ikke bare, kan man spørge sig selv om. En gang i mellem bliver jeg i tvivl om, hvad branchens holdning er, for indsatserne bliver ofte fravalgt eller kun indtænkt i begrænset omfang; Er det et bevidst fravalg? En gammel vane? Eller er det fordi, at alt det ’bløde’ er svært at arbejde med, og ikke så konkret som øvrige dele af byggeprocessen? Jeg tror, at vi med en lille merindsats vil kunne løfte samarbejdet og få en langt større effekt, end mange tror. Vi skal bare sikre, at holdningen er til stede, og at de rette valg tages fra start.

Bloggen er også bragt på Inc/FacilityTech

Stina Trojlsgaard

Stina har, med en master i erhvervspsykologi, specialiseret sig i at få mennesker til at spille sammen på byggeprojekterne. Hun indgår i teamet som bygherrens sparringspartner, således at både samarbejdet, styringen og teamsammensætningen bliver optimal – og fastholdes gennem hele byggeprocessen. Herved bidrager hun til, at de rette menneskelige forudsætninger er til stede for at pris, økonomi og tid holder igennem hele byggesagen. Stina er en erfaren proces facilitator med erfaring indenfor afholdelse af opstarts- og samarbejdsworkshops, sparring på flere niveauer samt at indgå i entreprenørudvælgelsen i tæt samarbejde med rådgiver/bygherren. Stina er en af hovedkræfterne bag udviklingen af Tillidsbaseret Lean® samt vores måleværktøjer.

Stina har bl.a. været tilknyttet projekter som Portland Towers, Havnevigen, Nordfløjen, Company House, Kvæsthusmolen, Tinghøj, Sorgenfrivang, Spurvegården, Hørgården Plejecenter mf.

Kontakt Stina på +45 25 72 03 50 eller møde Stina på LinkedIn

Previous
Previous

Skal byggebranchen i parterapi?

Next
Next

Hvem har ansvaret, når alle har ansvaret?